1. Drik vand

Sørg for at drikke 2 liter vand hver dag, så din væskebalance er i orden Det skal blot være mange slurke gennem dagen, for kroppen kan ikke optage væsken ordentligt, hvis den kommer i for store portioner.

2.Vær værværende

Vær til stede i det, du laver. På den måde laver du færre fejl, når mere og får dermed løst flere opgaver, der kan udløse tid og energi til andet.

3.Spis sundt

Din krop får sin energi fra den mad, du indtager. Giver du din krop gode proteiner, fedtstoffer og grove kulhydrater, så vil den give dig mere energi til dagens mange gøremål.

4.Få frisk luft

Sørg for at bruge mindst en halv time hver dag - meget gerne mere. Træk luften godt ned i lungerne og mærk verden omkring dig.

5.Sov godt

En god nats søvn gør underværker for energien. Gå i seng og sov 7-8 timer i ro og mørke.

6. Vær positiv

Giv et kompliment. Negative tanker dræner energien. Det hjælper ikke noget og det du fokuserer på vokser.

7.Skab balance

Livet består af mange ting, der giver energi, og ting der tager energi. Vasketøj, løbetur, havearbejde, musik, rengøring, brunch med venner. Sørg for at der er balance i tingene, så du ikke fylder liver med kun det praktiske og nødvendige, men også giver plads til de gode ting, der giver livet energi.

8. Ryd op

Når du rydder op, sætter papirer i ringbind og får betalt dine regninger, skal du ikke længere bruge energi på at huske, hvad der ligger i rodet, eller frygte hvad du mon glemmer i rodet. Og du slipper for at lede efter tingene.

9. Sluk for fjernsynet

Tv er alt for ofte en tidsrøver, som optager vores opmærksomhed, uden at vi lægger mærke til det. Hvor ofte sker det ikke at du klikker mellem kanalerne uden at finde noget som er værd at se. Nej sluk istedet for fjernsynet, og brug i stedet tiden på noget der giver dig ny energi.

10. Sæt et mål

Det er forfriskende at nå i mål med noget, men det kan kun du gøre, hvis du sætter dig et mål. Beslut dig for at lave en ny vane som giver dig energi og mærk den ekstra energi du får, når du kan sige "det lykkedes"